mandag den 15. december 2014

Mandag morgenblog

Godmorgen. 
Jeg bliver ved med at fortælle mig selv, at nu skal jeg lige nosse mig sammen. Det sker bare ikke helt desværre. For jer af jer, der går lidt op i mig, så begyndte jeg på job i sidste uge, og det kan altså godt være lidt af en omvæltning, derfor har overskuddet ikke helt været der. Ja, velkommen til voksenlivet, tudefjæs - og alt det andet!

Jeg er blevet fortalt, at man gerne må lave korte blogindlæg, så i dag kommer jeg sgu bare med en skæg lille anbefaling, til en hjemmeside jeg synes er ret skæg. Jeg er som bekendt ret stor fan af Star Wars, og stødte lige på denne hjemmeside: http://murera.com/starwars/.
Det er en ret sjov infographic over både filmene og bøger, lavet på en liiiiidt for lækker måde.


Herover er det en lille infographic fra Star Wars Episode VI: A New Hope - og der er mange flere i samme stil. Det er også muligt at købe nogle af billederne, jeg pønser lidt på det, synes han er vildt dygtig. Du kan også følge deres instagramprofil her.

In other news, så rundede jeg lige et skarpt hjørne her i weekenden. I starten af året sagde jeg til mig selv, at i år skulle være året, hvor jeg tog mig sammen og fik slæbt min vapsede røv i fitness. Det skete. Faktisk er det sket hele 200 gange, og det er jeg sgu stolt af. Samtidig har jeg trænet uafbrudt i 50 uger, og jeg har ikke tænkt mig at stoppe endnu, that's for damn sure. Jeg oplever at mit energi- og overskudsniveau er blevet meget højere, og jeg synes virkelig, at det er lækkert at have noget andet at gå op i. Oven i det så har min fysiske forfatning aldrig været bedre, så lad det være en motivation til alle jer der har brug for det!


Lad os bare holde det her, jeg prøver at vende tilbage hurtigst muligt. Men nu vil jeg lige bruge min mandag på at tage træning #201 i år. I aften tager jeg i biffen og ser Hobbitten, så i kan nok forvente, at der kommer en anmeldelse mere. Jeg arbejder benhårdt på at kunne krydse alle film af inden 2015, men må nok erkende, at det når jeg sgu nok ikke helt. Listen finder du i øvrigt her: film skal ses i biograf og det mener jeg.

Hav en super lækker mandag, vi skrives venner!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar