onsdag den 4. marts 2015

It's been a while.. Self discipline gone and back.

Hey followers. Jeg ved, at i sikkert er få tilbage. Sandheden er, at der er sket så mange ting, siden jeg startede bloggen. Jeg har fået fultidsjob hos Samsøe Samsøe i Bispensgade Aalborg. Jeg er flyttet i lejlighed, og der er bare så mange ting der tager ens tid, og der er sikkert endnu flere dårlige undskyldninger for ikke at opdatere her på bloggen.

Jeg har længe brygget på tanken om at skrive om et nøgleord for mig, selvdisciplin. Jeg indså dog hurtigt, at selvdisciplin er relativt. Fordi, hvad er selvdisciplin, hvor vigtigt er det og hvordan prioriterer man? Jeg svor jo, da jeg startede på bloggen, at uanset hvad så ville jeg skrive på den. Her har selvdisciplinen virkelig været i bund, og når man er på arbejde fra 10-18 hver dag, så er det første man tænker på, efter at have fixet aftensmad og andre praktisk ting, ikke just at skrive et blogindlæg. Uden at sværge mig selv til alle mulige løfter, vil jeg godt prøve at blive bedre til at opdatere her på bloggen. Det skylder jeg jer, der startede med at læse svineriet, og det skylder jeg da også mig selv. Jeg har altid sagt, at man ikke skal gøre ting halvt, men sandt sagt så har jeg jo netop gjort det halvt med denne blog. Det prøver vi at lave om på.

Et andet sted, hvor selvdisciplin spiller en stor rolle for mig, er i min træning. Flere har på det seneste sagt til mig "jeg ville ønske, at jeg havde din selvdisciplin med træningen". Med ovennævnte arbejdstider har jeg været tvunget til at omlægge min træning, for hvor jeg tidligere var afsted omkring middagstid hver dag, er jeg nu tvunget til at træne fra 8-10 om morgenen. Hertil hedder det sig, at jeg SKAL have min morgenmad en time forinden træning, så op klokken 7 hver dag kan altså være hårdt. Det er ikke for at whine eller blande jer ind i min hverdag, for jeg vælger det jo selv. Men jeg vil gerne indrømme, at selvdisciplin er utrolig vigtig her, og man skal ikke lade sig hindre af, at man måske ikke altid kan se eller føle resultater med træningen. Det vigtigste er, at man kommer afsted, og får gjort noget ved det, frem for at tale om det. Træning er en fast forankret del i min hverdag, og kommer jeg ikke afsted, føler jeg, at min dårlige samvittighed, er ved at at kradse det inderste af min sjæl i stykker. Derfor mener jeg, at der i nogle tilfælde kan være en sammenhæng mellem selvdisciplin og dårlig samvittighed, de dage hvor selvdisciplinen fejler tvinger min samvittighed mig til træning - og det er vigtigt. 

Fysisk form og velvære går hånd-i-hånd, det er jeg overbevist om. Jeg mindes ikke at have haft det bedre hverken fysisk eller psykisk. Jeg er stort set aldrig syg, og uden at lyde selvfed, har jeg ikke været mere tilfreds og glad. Derfor er dette en opfordring til dig, der alt for længe har snakket om at gøre noget ved tingene, til at gøre det. Kom afsted. Hvad enten det er fitness, crossfit, cykling, løb eller andet der gør det for dig. Grib fat om dine testikler og pres det selvdisciplin ud, der skal til. Det handler ikke om store muskler eller sixpack, det handler om følelsen af at gøre noget. Det giver overskud og glæde. Jeg har haft dage, hvor jeg ikke er kommet ned og træne inden job, og først er stået op klokken 9. Det er de dage, hvor jeg føler, at jeg ikke har nok overskud til at klare dagen. De tidlige dage tværtimod, er de bedste, det er de dage hvor overskuddet til at præstere på jobbet er størst.

Udvundet af ovenstående vil jeg nu også prøve, at finde det ekstra overskud, der skal til for at holde bloggen i live, samt finde ud af, præcis hvad jeg vil med den.

Jeg kunne nok godt blive ved med at prædike om alt det her med træning og sådan, men sådan skal det ikke lyde. Selvdisciplin er bare et ord der har fyldt meget for mig på det seneste, og derfor ville jeg gerne dele dette med jer.

Until next time

/Marty out

Ingen kommentarer:

Send en kommentar