tirsdag den 28. oktober 2014

Outfit of the day: Lumberjack inspired




Jeg kan ligeså godt gå all in på alt på den her blog. Derfor vil jeg også forsøge at få lagt noget tøj ind engang i mellem. Jeg kan godt lide mode og tøj og alt hvad det indebærer. Derfor forsøger jeg mig lige med noget så populært som outfit of the day. 




Dagens outfit er hvad jeg kalder "urban skovhugger." Jeg har aldrig i mit liv fælder et træ, men jeg gad sgu godt. Der er noget mandigt over det. Lige nu nøjes jeg bare med at klæde mig ud som en der kan finde ud af det.

Sættet består af en vintage uldforet denimjakke fra Levi's, ternet skjorte fra Won Hundred(som er et af mine favorit-mærker), Mørkeblå Levi's 510 og støvler fra Won Hundred. Alt i alt et meget Levi's/Won Hundred-inspireret outfit.

Jeg er simpelthen så glad for den jakke, købte den for 500,- kr. af en kammerat for år tilbage, og ligeså snart vejret bliver koldt, så finder jeg den frem. Den har det dejlige rå udtryk, som jeg er så glad for. Hvis ikke du allerede har én, så få da investeret - de er over alt lige nu. 





Det skal dog siges, at jeg dummede mig lidt med det tøj her. Jeg troede, at det ville blive endnu en grå og kold efterårsdag, men i skrivende stund er der høj sol og 16 grader. Jeg skulle til businessmøde i morges, og kampsvedte efter min cykeltur. Uldforet jakke i 16 grader er altså ikke sagen, kan jeg love dig kære læser!

Dagen er gået med businessmøde, en hurrrrrtig tur i fitness og så et smut til toppen af det gamle Hotel Hvide Hus, for at udføre et bette job. Jeg fik også taget et par billeder, men jeg har ikke set dem endnu - hvis de er noget værd, så ryger de sgu på bloggen i morgen, for udsigten var åmazing. 

Jeg havde engang et spejlreflekskamera, men det røg sgu i en skilsmisse og lever lige nu som delebarn i London, så indtil jeg finder på noget andet, ja så må i nøjes med lidt iPhonography. Håber i overlever. Husk endelige at bruge kommentarsektionen på siden, hvis der er spørgsmål til noget - bare ikke meningen med livet, den skramler jeg selv lidt rundt for at finde. 

Husk at nyd det lækre solskin, din hud har sgu så godt af det!

/Martin

P.S. Har du tjekket Instragram-feedet til højre her på siden?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar