onsdag den 19. november 2014

Shen Mao: En tur tilbage i folkeskole (med alkohol)


Hvis du læste bloggen i sidste uge, vil du også vide, at jeg højt og flot proklamerede, at jeg vil til at opleve ting. Som sagt så gjort. Jeg havde en lidt for begivenhedsrig weekend, hvad angår alkohol. 


Men hul i det, nu fik jeg prøvet det der to-dages druk og havde faktisk en virkelig skæg weekend. Fordi hvor jeg var i vante omgivelser fredag, så tog jeg til Århus lørdag for at besøge en kammerat. Vi endte selvfølgelig i byen, og jeg må til stor skam erkende, at jeg ikke før har været i byen i Århus - men det er bestemt ikke sidste gang, kan jeg så hilse og sige.

Jeg lod min kammerat være tourguide, og han tog os med ind på et sted der hedder Shen Mao. Udenfor står der en klynge mennesker og et halv-slidt udendørs bordtennisbord. Man mødes af unge hipstere der står med guldøl på dåse og et smil på læben. Da jeg ser guldøllen ved jeg, at det her er et godt sted.

Vi kommer ind af døren og jeg er ved at skøjte i et bordtennisbat, det viser sig at været ret vigtigt, for jeg bliver gjort opmærksom på, at det skal vi bruge - og de er åbenbart lidt svære at få fat i. 

Indenfor er der mørkt og lavt til loftet, det virker som en kælder, men er det ikke. Af den grund kan det også være svært at overskue hvor stort stedet er - men det er ret småt, faktisk kun ét lokale. Gamle hiphop-klassikere fra min unge dage, som Mystikal - Shake Ya Ass og 50 cent - Candy shop, pumper ud af højtalerne. Jeg er i mit rette element. Stedet er ret spartansk indrettet og på mange måder råt med bar beton på væggene. Det får en til at tænke på små undergrundsklubber i Berlin, og det fungerer særdeles godt. Menukortet i baren er lige så spartansk indrettet, og jeg bliver ret overrasket da jeg bestiller tre øl og får tre dåsebajere stukket i hånden. Kun 75,- kr. So far so good.

Midt på klubben er et lille dansegulv, hvor både piger og drenge vrider deres kroppe til hiphoptonerne, folk står tæt, men alle er glade. Omme bag dansegulvet skimter jeg på afstand en lidt lysere afdeling af klubben, hvor der er noget højere til loftet. Min høresans opfanger også noget der lyder som en masse hamre mod træ. Festens og klubbens klare samlingspunkt. Da vi kommer derover ser jeg en stor cirkel af mennesker, de står alle med en øl i den ene hånd og et bordtennisbat i den anden. Midt i cirklen står et bordtennisbord. Herefter går jeg med nostalgiske skridt tilbage til folkeskolen, for der bliver altså linet op til en kæmpemæssig omgang rundt om bordet - den her gang bare med øl involveret. 
Hvor det i folkeskolen gik ud på at være hurtigst rundt og bedst til at smasche de andre ud, så er mantraet her, at man skal have det sjovt. Alle spiller med - piger og drenge. Ingen har fordel (men jeg kan da ikke sige mig fri for, at spille lidt lettere bolde til pigerne end drengene). Så spiller man ellers bare rundt og rundt indtil to spillere er i finalen, alle er dommere her, og det er nemt at blive enige, selv om musikken langt overdøver folks proklameren over uretfærdige domme. Jeg talte ikke efter, men jeg vil skyde på, at der nok deltager en 15-30 stykker i sådan et spil. Når spillet er slut hyldes vinderen, ved at alle slår kanten af bat mod bord(hamre mod træ), og ligeledes kommunikeres der på denne måde til alle, at et nyt spil er ved at starte.





Tre spil skulle jeg deltage i, før jeg vandt en hel omgang, og min berusede tilstand taget i betragtning, er jeg egentlig ganske tilfreds med det. Jeg har alle dage haft en ond baghånd. Men hey, det handler ikke om at vinde, for det sjove er at være med og være en del af fællesskabet.

Bordtennis bliver pludselig til en fantastisk måde at møde nye mennesker på, man falder i snak som man går rundt om bordet, og der er vitterligt ingen sure miner. På køreturen tilbage til Aalborg dagen efter sad jeg og tænkte, "det kunne være fedt at åbne sådan et sted i Aalborg". Men jeg er bare ikke sikker på, om det ville fungere. Nordjyder kan været ret så reserverede, og jeg er bange for, at der er for mange macho-typer i det Aalborgensiske natteliv, der ikke ville acceptere nederlag. Jeg har set så mange slagsmål starte over småting i Aalborg, og med bordtennisbat som våben er jeg ikke sikker på, at det ville ende så skide smukt. Skulle det dog ske, kan du dog være helt sikker på, at jeg ville være der som en mis. Jeg havde det virkelig skægt ved at prøve noget anderledes og ret uformelt, så Shen Mao modtager mine allerhøjeste anbefalinger. Prøv det, hvis du en dag er i Århus. Og tjek deres hjemmeside, den er ret simpel, men flot og skægt lavet: http://www.shenmao.dk/

Slutteligt vil jeg bare lige sige, at to dage i streg på dødsdruk - det kan jeg virkelig ikke mere. Jeg føler mig lidt ligesom Roger Murtaugh i Dødbringende våben, i klippet herunder:


Det var bare lige det. Hav en lækker dag, tænd lys - der er sgu så mørkt i de her dage.

/Marty out

Ingen kommentarer:

Send en kommentar